Hvor regnbuen ender

Et dialog-foredrag om liv der reddes skal leves

Mit navn er Linda Holmberg, jeg var en "besværlig pårørende". Jeg fik følgeskab af Tina Jenny Kjeldsen.  Dette blev et vendepunkt for mig. Jeg blev forvandlet til en "innovativ pårørende".

I dag ser jeg tilbage på en proces som pårørende, hvor alle burde have en "Tina" som følgeskab.

 

"Jeg græder igen, mens jeg køre fra plejecentret i frustration over manglende omsorg for min hjerneskadede mand" 

 

Linda og Oles verden brød sammen den 10. februar 2018, hvor Linda fandt Ole på badeværelset – ramt af en hjerneblødning.  Mens Ole kæmpede for sit liv, kæmpede Linda for Oles værdighed. 

 

"Jeg blev til Oles plejer, talerør, advokat og samtidig var jeg Oles hustru som stille forsvandt – Jeg havde fået en patient". 

 Da personalets mangel på empati og faglighed blev til Oles hverdag, fik det fatale konsekvenser for Oles liv.  

Tina Jenny Kjeldsen har siden 2007 været tæt på mennesker med sygdom i hjernen og deres pårørende. Tinas erfaring er både fra eget liv som pårørende og fra karriere inden for ledelse, demenskonsulent og underviser.   

Hvor regnbuen ender, er fortællingen om dit liv i forandring, hvis du rammes af sygdom i hjernen. Tina er en formidabel formidler, og både med alvor og humor bringer hun dig med ind i hjernens spilleregler og menneskers adfærd 

  • Hvilken betydning har du som pårørende? 
  • Hvilken betydning har det for Ole ikke at træne dagligt?  
  • Hvilken betydning har Oles identitetsfølelse? 

 

Disse spørgsmål og mange flere, giver Tina og Linda et bud på, når du møder dem i dialog-foredraget 

 

Hvor regnbuen ender – min identitetshistorie 

"Jeg sagde til Ole at det var ok hvis han gav slip nu, for han havde kæmpet længe og hårdt. Jeg sagde det af kærlighed, for det var ikke et værdigt liv længere. Jeg fortalte jeg altid ville elske ham og passe på ham i mit hjerte.  Natten mellem den 19. og 20. januar 2020 sov Ole stille ind"  

Du kan booke vores dialog-foredrag på mail: foredrag@city.dk

Oplys venligst telefonnummer, så vil du blive ringet op. 

Demens, støj og musik

 

Memoylane - med støj og musik. 

Jeg har demens - hvad betyder min livshistorie nu?

Med et brag hamrer Tage tekruset ned i bordet, den varme te skvulper over og rammer beboeren overfor. Forskrækket skriger beboeren højt og skubber kaffekoppen foran sig så den vælter. Sosu-assistent Helle råber ”hvad har du gang i, Tage?”. Tages kæber er sammenbidte, hans øjne er stirrende og han råber ”SÅ STOP DOG”. Jeg løber op af gangen, i køkkenet er Helle ved at flytte beboeren overfor Tage, samtidig med hun taler meget hurtigt og med mange ord til Tage. Jeg skynder mig ind i stuen og slukker for tv2 news, derfra til køkkenet hvor jeg slukker for radioen. Der er tumult omkring Tage og beboeren overfor. Jeg sætter stille musik på. ”Har du lyst til en kop te?” spørger jeg Tage, han nikker og sætter sig ned igen. Jeg tager tekruset og hælder kogende vand i, peger på tebrevet som Tage putter i kruset.

Adfærdsforstyrrelser eller BPSD (Behavioral and psychological symptoms of dementia) er ofte de mest belastende følger ved demenssygdomme. Vi ved i dag at helt små ændringer i miljøet, som f.eks. unødig støj, nye beboere eller ny personale, kan være udløsende faktorer. Vi ved også, at store som små traumeoplevelser fra tidligere i livet, kan udløse adfærdsforstyrrelser. Gennem anekdoter fra hverdagen, introduceres du til neurologi, social-pædagogik og sansestimulering til low/high arousal.

 Foredraget kan bookes på 

Kontakt@tinakjeldsen.dk